Oplevelser på vandet.

År tilbage, ikke mange, på den sædvanlige sejltur i det Syd Fynske i ferien, anløber vi Svendborg, det er ikke sket ret mange gange, kuns en 15-20 gange, denne gang ligger vi på nogle nyligt lavede pladser lige øst for broen over til Frederiksø, i ved der hvor skibsværftet lå.

Schnyffel er her også, hvilket sammentræf, dem har vi nu ikke noget imod at bruge et par timer eller mere sammen med, så det bliver til nogle hyggelige dage, hvor først vores søn Thomas og  kæresten kommer på besøg medførende deres 2 børn i form af 2 stk. schæfere, det er så skønt med 2 hunde der ikke kan ligge stille mange sekunder af gangen, så bliver der tid til hygge og snak, medens man har et øje på hver finger, og en super skærpet opmærksomhed på de 2 firbenede, de skulle jo nødigt falde i vandet, idet der jo er en hel rejse til forskel fra ned til op.

På et tidspunkt skal sådan nogle kræ jo også luftes, og der er det jo positivt, idet det jo giver anledning til at gå på opdagelse på det der engang var værft, og som stadig er det lidt viser det sig, i en af de haller der endnu delvis står, befinder der sig en større lidt ældre yacht, Shalimara, fra England, godt klodset op, og man kan se at renovering er i gang. Vi går professionelt til værks, besætningen fra Schnyffel er også med, vi starter med at gå og kigge lidt på afstand, snakke lidt, og da alt ser sikkert ud, ingen mennesker i nærheden, går vi hen og banker lidt på skroget hist og pist, og konstaterer at det er den største finerbåd vi til dato har set, ingen reagerer på vores banken i form af at råbe ”KOM IND”, så vi føler ikke at der er nogen ombord, og da der jo står en stige op af hækken på båden, er det jo åbenlys hvad der efterfølgende sker, da den første er ombord, følger der indenfor et øjeblik flere nysgerrige efter, dog ikke alle, tro det eller lad være, nogle af pigerne er mere bange end nysgerrige, så de bliver nede. Den var nu ikke så imponerende indvendig som man skulle tro, bortset fra maskinerne, 950 kw. pr. stk. en lang lejder stod ned i indgangen til maskinrummet, og sønnen var første mand nede, på anden nederste trin befandt Kristian sig og et stykke længere oppe hans son, jeg nåede lige at få hovedet ind i skakten, da Thomas sagde ”hej, ja vi kigger bare lidt”, det udtryk der var i Kristian og hans søns øjne, var en hel million værd, jeg garanterer de godt ville have været oppe i en tempo der kunne slå alle rekorder, sekundet efter hørtes der nedefra, ”nej det er bare pjat, der er ingen”, forløsningen udeblev ikke, det var dagens joke, som udvidede ædespalten i horisontal retning en del.Dagen efter meldte svogeren og hans slæng i form af konen og 2 teenagedøtre deres ankomst. Og da alle goddavér og håndtryk havde lagt sig, en rugbrød og lidt væske var indtaget, var Svogeren og jeg på et senere tidspunkt af ukendte årsager på en gåtur rundt på havnen, hvor der blev snakket løst og fast, og undervejs i samtalen, spørger han, ”når i nu sådan sejler rundt, møder i så ikke sommetider nogle af de kendte”, ”jo jo” sagde jeg ”vi har da eksempelvis somme tider mødt Bubber”, ”ja han er da for øvrigt lige der”, (et pudsigt sammentræf gjorde at jeg så ham i det samme) se nu er der jo intet der slår den fornøjelse at kunne dokumentere noget svogeren synes lyder usandsynlig, i samme åndedrag som det er sagt, efterfølgende er det uhyggelig nemt at binde ham en ordentlig en på ærmet, om det skete kan jeg ikke erindre, men der bliver jævnligt taget strøm på nogen i den del af familien. Vel tilbage på den Lange, og over kaffen, siger svogeren til de 2 piger ”Henrik om mig så ellers Bubber længere henne på havnen”, de kendte udmærket deres far, og var derfor slet ikke overbevist, og sagde som sådan nogle dimser nu kan få det sagt ”ja ja, og dronningen var der også”, det hjalp da lidt at jeg havde samme påstand som ham, og chefen ombord påstod at det jævnligt skete. Efter en kortere betænkningstid, snuppede chefen sit kamera, og udbrød, ”kom så piger, nu skal vi sgu hen og have et billede af jer og Bubber sammen”, og da de var fuldstændig overbeviste om at den skøre moster, som i virkeligheden er faster, ikke turde arrangere dette, fulgte de hujende med, de var åbenbart ikke kloge nok til at vide at hun kan finde på hvad som helst. Chefen gik hen og bankede på nabo båden til Bubber, og da en stak hovedet frem, sagde hun, ”sig lige til sidemanden derovre at jeg skal have et billede af ham”, ”det kan du selv gøre” sagde han, og i det samme stak Bubber hovedet frem, og fik besked på at der stod 2 piger heroppe på kajen der gerne ville fotograferes sammen med ham, han var heldigvis med på idéen, og kom i land med det samme, og som extra bonus dukkede Niels Brink op fra båden ved siden af igen, og ville også være med på billedet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de 2 piger på ingen måde havde regnet med dette , jeg er sikker på de fulgte med bare for at se den  sjove moster dumme sig gevaldigt, men sådan gik det ikke, vi har nu nogle billeder af Bubber og Niels Brink der står på Svendborg havn og holder om 2 teenage indianerpiger, eller det vil sige pigerne var så flove at de var ildrøde i hele femøren og ganske let kunne forveksles med et par rødhuder, som i øvrigt ikke var kloge nok til at regne ud hvad konsekvenserne kunne blive hvis nu mosteren godt turde antaste en kendt, således fnisende og i vældigt humør vendte de tilbage til den Lange, snakkende i munden på hinanden, så det var en lyst!

Og godt belært ved de nu at Chefen ombord kan godt finde på mange sjove ting :-)

Henrik   Mekiele