Maritime udtryk!



Abehånd:  Kugleformet knob til kasteline.

 

Admiral: Pøs af sejldug.

 

Afdrift:  Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs.

 

Afrigger: At tage hele riggen af båden.

 

Aftakle et skib: Afrigge.

 

Agten for tværs:  En ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Låringsvind.

 

Agter:  Bagude i et skib. (modsat forude)

 

Agtergaster:  De gaster der ordner opgaverne i agterskibet.

 

Agterhaler:  Tov til at flytte en stilling agterover.

 

Agterhånd:  Være i agterhånd. 1. Bagud med sit arbejde. 2. Stå bagved andre.

 

Agterklyds:  Agtertrossens klyds.

 

Agterlys: Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver side af "ret agter"

 

Agterlig: Agterste kant på et sejl

 

Agterpeak:  Rum/tank i skibets agterende.

 

Agterspejl: Skrogets tværgående afslutning agter

 

Agterstag: Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten

 

Agterstævn:  Skibets afslutning agter.

 

Agterudsejlet:  Således kaldes søfolk, der ikke nåede at komme med ved skibets afgang.

 

Agtervarp:  Agtertrosse.

 

Alle mands tag:  Alle mands tørn.

 

Allemandstørn: Alle mand i et skib deltager i en manøvre eller et arbejde.

 

Amning: Fartøjets dybgående for og agter.(Markering for hver decimeter) Se styrlastighed.

 

Amningsmærker:  Decimetermarkering af dybgående for og agter.

 

Anduve:  Fra søen nærme sig havn eller sømærke under land.

 

Anemometer:  Vindhastighedsmåler.

 

Anhugning:  Fastgøre et øje eller en strop i en lossekrog.

 

Ankerbøje: Bøje fastgjort til ankeret, for at vise dettes beliggenhed.

 

Ankerklyds:  Bovklyds ved siden af stævnen hvorigennem ankerkæden løber.

 

Ankerkugle:  Sort kugle der om dagen erstatter ankerlanternen.

 

Ankerlanterne:  Hvidt 360 grader lys i forskibet, der viser andre skibe at her er en ankerligger.

 

Ankersko:  Flad træklods der ligger mellem fligen af ankeret og skibssiden for at skåne denne.

 

Ankerspil:  Spil til at hive ankeret op med.

 

Ankervagt:  Ser efter at ankeret holder, om strømmen vender og at ankerlanternen brænder.

 

Aptering:  Beboelsesrums placering og indretning om læ.

 

Arbejder:  Skibet bevæger sig kraftigt i søen.

 

B

 

Babystag: Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket

 

Bagbord: Bådens venstre side set fremefter

 

Bagstag: To flytbare stag der holder masten agterover og strammer fokkestaget på kryds.

 

Bak: Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib.

 

Bakke: Når vinden i et sejl kommer fra den "forkerte" side siger man at sejlet bakker.

 

Bakkes ud: Når et spil stikker kæde ud.

 

Bakket fok: Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. For at hjælpe med at vende.

 

Bakstørn: Opvask/rengøring.

 

Ballast: Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning

 

I ballast: Tomt skib uden ladning om bord.

 

Banjen: Opholdsrum og soverum for mandskabet.

 

Banke: Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde.

 

Barber-hal: Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ønske under sejladsen

 

Bardun: Ved todelt mast. Topmastens afstøtning agten for vantet.

 

Barduner: Afstiver klyver- og jagerbom sideværts.

 

Barkede sejl: Imprægnerede mod råd med garvesyre. Det gav dem en rødbrun farve.

 

Barkholt: Øverste yderklædningsplanke lige under dækket. (Ofte 1/2" tykkere end resten af klædningen.)

 

Barm: Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm

 

Barre: Lavvandet strømskabt område. (Eks. Hals Barre)

 

Beauforts skala: Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan)

 

Bedding: Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land.

 

Bedding: Ophalingssted, slip.

 

Bedding: Kraftigt fundament hvorpå f.eks. et spil er boltet fast.(spilbedding)

 

Beknibe: Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat.

 

Bedstemand: Den mest kvalificerede blandt besætningen.(næst efter skipperen)

 

Beholdne distance: Distancen over havbunden (grunden)

 

Beholdne fart: Bådens fart over havbunden (grunden)

 

Beholdne kurs: Bådens retning over havbunden (grunden)

 

Belægge: Lægge tovværk på en klampe.(Startes altid med solen: af hensyn til natsejlads)

 

Ben: (krydsben eller slag) Strækningen mellem to stagvendinger på kryds.

 

Bermudarig: Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer.

 

Beskøjt: Hårdt bagt rundstykke af hvede der ikke mugner fordi vandet er bagt bort.

 

Beslå: At pakken et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger ("tøjstrimler")

 

Bestik: Regnskab over kurser, distancer og position.

 

Bidevind: En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan.

 

Bifyr: Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området

 

Bilbrev: Skibets "byggeattest".

 

Bjærge: Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned.

 

Bjærge: Redde en person op af vandet. Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet.

 

Bjærge: Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn.

 

Bjærge: Et skib kan bjærge sig godt i søen. Klare søen bølgerne og vinden til trods.

 

Bjærgemærs: Redningskrans forbundet med flagstage.

 

Blok: Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres

 

Bolværk: Anlægsplads i havn

 

Bom: Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt

 

Bomdirk: Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindre, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget

 

Bomme: Kaldes også at kovende. En sejlbåd skifter halse med vinden. Modsætning er stagvending, hvor sejlbåden vendes gennem vindøjet, altså mod vinden

 

Bomnedhal: System til ændring af svanehalsens højde over dæk

 

Bomstol: Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget

 

Bomudhal: Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken

 

Borde: Henviser til bådsiden

 

Bov: Den del af bådens sider,der er nærmest stævnen

 

Bredde: Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator tilbreddeparallellen gennem stedet

 

Breddeparallel: En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator

 

Bund: Skroget under vandlinien

 

Bundbrædder: Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet")

 

Bundprop: Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land

 

Bådshage: Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m.

 

Bleg:  Rolig. eks. Søen er bleg.

 

Blok: Et hjul eller skive indbygget i et "hus" af træ eller jern hvor tovværk skæres igennem.

 

Bloks:  Hale til bloks. Hale til taljens blokke er halet helt sammen.

 

Bolværk:  Skibsanlægsplads lavet af træ.

 

Bolværksbiller:  Brune biller ca.1,5 cm lange. Larverne gør skade i vådt trøsket træ.

 

Bolværksmatros:  Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.

 

Bom:  Rundholt der holder storsejlets underlig strakt.

 

Bom:  Laste- og lossebom. Minikran til at flytte skibets fragt.

 

Bomdirk:  Bærer bommen vha. tov fra nokken til en blok på masten og ned til naglebænken.

 

Bomkrykke:  Bomstol.

 

Bomnedhal:  System til ændring af svanehalsens højde over dæk.

 

Bomme:  Vende med vinden. Kaldes også at kovende.

 

Bomstol:  Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget. Mest på lytstsejlere.

 

Bomstopper:  Et tov fæstnet både i bommen og i borde til læ. Forhindrer ufrivillig bomning.

 

Bomsæde:  Krans om masten som bommens klo ligger an på.

 

Bomudhal:  Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken.

 

Bord:  Planker, der danner skibets klædning.(skibssiden)

 

Borde:  Skibssiden kaldes også bordlægningen.(lægge roret i borde)

 

Bordfyldt:  Vand til lønningen (kanten).

 

Bov:  Den buede del af skibssiden nærmest stævnen.

 

Brandgods:  Udrangeret kassabelt tovværk.

 

Bradspil:  (Pumpespil) Ankerspil.

 

Brakvand:  Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %).

 

Brandmanøvre:  Brandrulle (brandøvelse).

 

Bredde:  Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet.

 

Breddeparallel:  En tænkt cirkel om jorden parallel med ækvator.

 

Bredfok:  Firkantet sejl fæstnet til råen. Bruges i medvind.

 

BRT:  Bruttoregistertons. Rummål. En BRT er lig 2,83 kubikmeter.

 

Brække:  Måde at stramme f.eks. et fald yderligere.

 

Brækker:  Stor sø, der slår ind over båden.

 

Brådsø:  (brækker) En sø der brækker ude på det åbne hav.(Eller ned over skibet)

 

Bug:  Den vindskabte runding i et sejl.

 

Bugt:  En bøjning på et tov.

 

Bund:  Skroget under vandlinien.

 

Bundstok:  Tømmer mellem køl og kølsvin. Del af spant rejsningen.

 

Bundprop:  Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land.

 

Butterfly:  Sejle læns med storsejlet til den ene side og forsejlene spilet til den anden side.

 

Butterfly:  Klampe der er spigret på tværs af lønningsstøtterne og ligner (sommerfugle?) vinger.

 

Bælgen:  Den midterste del af skrogets bund og sider.

 

Bøje:  Forankret beholder/tønde. Også flydende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe.

 

Bøjereb:  Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med.

 

Bådshage:  Træstang der i enden har et metalbeslag til at trække eller skubbe med.

 

Bådsmand:  Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder.

 

Bådsmandspibe:  Fløjte til at dirigere mandskabet med i marinen. Bruges ceremonielt.

 

Bådsmandsstol:  Sæde med firgrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reperatør op.

 

Båker:  Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler.

 

 

C

 

Capstan: Spil med lodret spiltromle.

 

Casing: Maskinrummets overbygning.

 

Cockpit: Bådens opholdsrum uden "loft" over. Mest i lystfartøjer.

 

Cunninghamhal: Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig. Hjælpemiddel til at flytte sejlets dybdekurve nær sejlets forreste trediedel. Med tovet trækkes øjet nedad. Der skal hales mere, jo mere det blæser

 

D

 

Dagvagten:  Fra 04 - 08.

 

Dam:  Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live.

 

Dansk Lods: Den Danske Lods bind I: omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske farvande

 

Danske Havnelods:  Beskrivelser af alle danske havne.

 

David:  Lille eller mindre kran. De bjælker (jollebomme) der bærer jollen på hækken kaldes david'er.

 

Decca: Radionavigationssystem. Kræver specielle Decca-kort og en Decca-modtager. Positionsbestemmelse med ca. 0,01 sømils nøjagtighed

 

Den blå hylde:  Søen.(lægge på den blå hylde) Slang for at smide over bord

 

Den Gamle:  Skipperen.

 

Deplacement:  Vægten af den vandmasse skibet fortrænger (= fartøjets vægt). Måles i ton.

 

Deviation: Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs

 

Deviationstabel: En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser Se også deviation.

 

Devierende misvisning:  Summen af deviation og misvisning.

 

Diametralplan: Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele

 

Digtning:  Tætning af nåder og stød med værk. En mindre kalfatring på f. eks. en jolle.

 

Dinette: Aptering med tværskibs sofa-arrangement

 

Diopter:  Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven.

 

Dreje:  Ændre kurs.

 

Dreje bi:  Stoppe farten ved at gå op i vinden.

 

Drejere:  Værktøj til bændsling hvor der ikke er plads til klædekøllen.

 

Drift:  Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs.

 

Driften:  Afstanden som sytovet (taljerebet) spænder over. Fra jomfru til jomfru.

 

Drifter: Temmelig hul letvejrsgenua med skødebarmen tæt ved dækket. Benyttes i vind fra 0 til 2 m/sek.

 

Drivanker: Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose)

 

Drivgods:  Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk.

 

Drivpose:  Drivanker.

 

Dræg:  Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med.

 

Drægtighed:  Skibets bæreevne (lasteevne).

 

Duc d'Albe:  En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/forhaling (varpning).

 

Dunnage:  Stuvetræ til at fastholde stykgodslasten, så den ikke skamfiles.

 

Duve:  Skibets bløde bevægelser langskibs.(modsat hugning)

 

Ned-Duvning:  Når forskibet sættes ned i søen og agterskibet hæves op.

 

Op-Duvning:  Det modsatte af ned-duvning.

 

Duve an:  Se anduve

 

Duve op:  for en havn. Betyder at styre imod den.

 

Dybgående:  Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker.

 

Dyvelsklør:  To modsat vendte kroge, der fra hver sin side fastholder emnet.

 

Dæk:  Skibets vandtætte "loft" op imod det fri.

 

Dæksbjælke:  Bærer dækket og afstiver skroget tværskibs.

 

Dæksglas:  Glasprisme nedfældet i dæksplankerne. Giver lys om læ

 

Dækspumpe:  Håndbetjent lænsepumpe.

 

Dæmning:  Skillevæg mellem skiverne i en blok. Støtter også bolten i blokken.

 

Dødsejler:  Et dårligt sejlende skib.

 

Dødsejler:  En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke.

 

Dødvande:  Hvirvlerne, som dannes i skibets kølvand.

 

Dødvande:  I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører.

 

Dødvand: Kan også være understrøm, i en anden retning end havets overflade.

 

Dønning:  Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte.

 

Dørge:  Fiskeline med mange kroge, trækkes gennem vandet under sejlads. Bruges bl.a til makrelfiskeri.

 

Dørk: Skibets gulv om læ, f.eks. i kahyt, cockpit o.l.

 

E

 

Eftermiddagsvagt:  Fra 12 - 16. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne.

 

Efterretninger for Søfarende:  Udgives ugenligt af Det Kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v.

 

Ekkolod:  Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser

 

Ende:  Generel betegnelse for et stykke tovværk. "Stik mig lige en ende" o. lign.

 

Entre:  Gå om bord fra en jolle eller fra et andet skib.

 

Essing:  En åben jolles øverste kant hele vejen rundt.

 

Etmål:  Udsejlet distance på 24 timer. Fra midnat til midnat.

 

Evert: Fladbundet jagtrigget fartøj med sidesværd.(Ses ved Ribe Skibbro.)

 

F

 

Fald:  Tovværk eller wire til at hejse sejlet med

 

Faldbarm:  Det sejlhjørne, hvor faldet sættes fast

 

Falde af:  Ændre kurs bort fra vinden (modsat luffe [luve] op)

 

Faldereb:  Store skibe har på skibssiden en flytbar trappe for at lette adgangen fra kaj eller skib.

 

Falderebsport:  Det udskårne i det opstående, hvor man i større skibe går om bord og fra borde.

 

Faldhorn:  Faldbarm.

 

Faldspil:  Mindre hånddrevne spil til sejlhejsning på lystfartøjer.

 

Fangbjælke: Tværliggende kort bjælke forude i jolle til fastgørelse af fanglinen.

 

Fange en ugle: Når roeren ikke får sit åreblad op af vandet.

 

Fanglinen: Line i jollens for- eller agterende til slæbning eller kortvarig fortøjning.

 

Fare: En tovende farer (går) f.eks. gennem en blok.

 

Farer: Opbevares. Eks. Vandslangen farer i forpeaken.

 

Fare til søs: Være ansat på et skib.

 

Fast: Ordre til at tørne (sætte) f.eks. et fald fast om en klampe.

 

Faste part: Starten på et taljehal.

 

Favn: Gammelt dansk mål. 1 favn = 3 alen = 6 fod = 72 tommer = 1,884 meter.

 

Fedtsmørekop: Til smøring af f.eks. stævnrør.

 

Fender: Skibets "stødpuder" der beskytter fribordet mod skamfiling. Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller andet fartøj

 

Fenderliste: Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd

 

Fendertov: Kraftigt tov udvendig rundt om essing. Beskytter jollens fribord.

 

Festlig flagning: Flagning over top. Signalflag sammensyet fra for til agter.

 

Fetalje: Proviant.

 

Fid: Ters af pokkenholt, bruges til sejlmagerarbejde ved syning af huller til måtter og løjerter.

 

File i vinden: Ligge for tæt til vinden, så sejlene lever, blafrer eller sjevrer.

 

Finkenet: Forhøjelse over lønningen af metal (sceptre) eller træ (finkenetsstøtter).

 

Finnekøl: Kort, dyb køl

 

Fire af: Hejse ned eller slække.

 

Fisk: Kraftig langsgående planke midtskibs. der er nedfældet i dæksbjælkerne.

 

Fisker: Når tovværk (eller et fald, flagline, sejl, anker, ankerkæde ) utilsigtet griber fat i noget.

 

Fiskeriårbogen: Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlere og sejlsportsfolk kan have gælde af

 

Flagspil: Kort flagstang agter.

 

Flak: En mindre sandbanke eller grund.

 

Floater: Letvejrsspiler. Beregnet for vind på 0 - 3 m/sek.

 

Flot: Når et skib igen flyder (er let) efter grundstødning.

 

Flover: Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje af

 

Flynder: Cylinderformet rotator der slæbes agterude og via loglinen trækker loguret.

 

Flynder: Forstærkning indsyet i et sejls faldbarm. Mest hos lystfartøjer.

 

Flyvende: Kaldes et sejl der kun fastholdes i barmene men ikke i et lig.

 

Fod: 1 fod = 30,5 cm.(engelsk) eller 1 fod = 31,4 cm. (dansk)

 

Fodblokke: Eks. Storskødets vejviserblokke i dækket ved hakkebrædtet.

 

Fok: (Stagfok) Stagsejl, der sættes lige foran den forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper storsejlet, kaldes sejlet en genua)

 

Fokkemast: Forreste mast i et flermastet skib, hvor den ikke er den højeste.

 

Fokkestag: Fokkens forlig er fastgjort til fokkestaget.

 

Foran for tværs: En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord)

 

Forbåke: Skal stå på linie med bagbåken. Markerer en afgrænsning.

 

Fordevind: Lænse. Sejle plat fordevind.

 

Forfare: Flytte inden for fastlagte grænser. Eks. På et løbestag.

 

Forgrejer: Bovspryd og klyverbom samt deres afstøtning.

 

Forhale: At flytte båden fra et sted i havnen til et andet

 

Forhaler: Tov til at flytte en stilling forefter.

 

Forhudning: Nogle skibe er beklædt (forhudet) med kobberplader udvendigt.

 

Forhånd: De søfolk der haler tæt ved blokken. Søfolk der haler i tampen er i agterhånd.

 

Forlig: Forreste kant på et sejl

 

Formiddagsvagten: Fra 08 - 12.

 

Forpeak: Skibets forreste rum. Bruges ofte som stuverum.

 

Forsejl: Jager, klyver og (nu også) stagfok kaldes forsejl.

 

Forsinke: Samlingsmetode (svalehaler) til bjælker og kraveller.

 

Forskarp: Forpeak.

 

Forstag: Wire fra stævn til mastetop

 

Forstøttes: Maritimt synonym for afstivning, understøttelse eller befæstigelse.

 

Forsætning: Skibes afdrift på grund af strøm eller vind, forsat fra sin kurs.

 

Forvarp: Fortrosse.

 

Fresnéllinse: Lanterneglas med "riller," der bevirker en bedre spredning af lyset.

 

Fribord: Skrogsiden over vandlinien

 

Frisker: Vindstyrken tiltager.

 

Frivagt: De besætningsmedlemmer der ikke har vagt.

 

Fuldrigger: Skib med råsejl på alle master.

 

Førlighed: Tovværks omkreds. Ikke at forveksle med diameteren.

 

Første vagt: Fra 20 - 24.

 

Fåborgpumpe: Håndbetjent lænsepumpe af støbejern foran maskinruffet.

 

G

 

Gaffel: (Peak eller pik) Rundholt, hvortil man har fastgjort gaffelsejlets overlig.

 

Gaffelklo: Se under klo.

 

Gaffelrakke: Tov med perler (klåder), tjener til at holde gaffelkloen ind mod masten.

 

Galease: Tomastet skib. Forreste mast - stormasten - højest. Agterste mast hedder mesanmasten.

 

Gangspil: (capstan) Har lodret spiltromle. Drives med håndspager. Mest på store skibe.

 

Gangway: Landgang fra skib til kaj.

 

Garnering: Skibets plankeklædning på indersiden af spanterne. Ses især i storlukafet.

 

Gast : Besætningsmedlem

 

Gat: Skibets agterende. Spidsgattet, rundgattet, spejlgattet eller platgattet.

 

Gat: Åbning. Hul.

 

Gel-coat: En glasfiberbåds yderste lag

 

Gennu: Stor fok, der væsentligt overlapper storsejlet

 

Gerd: Tovværk, der støtter en rundholt sideværts. Eks. Gaffelgerd.

 

Gibning: Bomme. Kovende. Halse rundt med vinden.

 

Gie: Et taljetræk med flere end fire skiver kaldes en gie.

 

Gilling: Råsejls buede opskæring i underliget.

 

Gilling: Den skrå underside af hækken.

 

Gire: Ufrivillige småafvigelser fra kursen på grund af sø, strøm eller vind.

 

Gisse: Bedommelse af afstand eller fart ved øjemål eller på grundlag af erfaring

 

Glas: Tidsangivelse hver halve time med et system af enkelt og dobbeltslag på skibsklokken.

 

Godset: Det sted på masten hvor vanterne er fastgjort.

 

GPS: Satellitbaseret navigationssystem.

 

Gæsteflag: Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature neder styrbords salingshorn

 

Gøs: Marinefartøjer for anker fører ofte et lille flag (gøs) fra en stok fra enden af bovsprydet og et stort campagneflag (nationalitetsflag) på hækken.

 

Gøsstage: Lille flagstang helt forude. Kun på orlogsfartøjer.

 

Gå klar af: (Gå fri af) Kunne passere uden problemer. Eks. Pynten, grunden, andet skib eller sømærke.

 

Gå på bommen:  Tigge eller vagabondere.

 

Gårding: Tov der løfter råsejlets bug op til råen ved bjærgning.

H

 

Hakkebrædt: Agterspejlets lønningskant.

 

Hale hjem: Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet.

 

Hale ud: At ro til.

 

Halekæbe: Åbent klys på lønningen.

 

Halløj: Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe.

 

Hals: Det forreste nederste hjørne af et sejl.

 

Hals: Tovende til at manøvrere sejlets halsbarm.

 

Hals: Bordplankens ende der falses ind i stævnens spunding.

 

Halse: Sejle på styrbords halse: vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ). Sejle på bagbords halse: vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ).

 

Halse rundt: Kovende.

 

Halsring: Forskydelig jernring om klyverbommen. Heri hugges klyverens halsbarm.

 

Halvbjælke: Stikbjælke.

 

Halvdæk: Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk.

 

Halvvind: Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.)

 

Hammer: Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen.

 

Hanefod: Strop til fordeling af træk. Eks. på bådsmandsstolen.

 

Han-gevind: På skruebolte.

 

Hanger: Wire der løfter og holder en lossebom.

 

Harpunlog: Slæbelog med indbygget tælleværk. Vandrepræmie hos veteranskibene.

 

Havari: Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand.

 

Havgal: Søsyg.

 

Havnehakker:  Generator (tit støjende), producerer el ved kaj, når hovedmaskinen er stoppet.

 

Hejse: Løfte noget ved at hale til sig, i modsætning til at fire.

 

Heks: Primitivt taljereb, der sidder i hekse i stedet for i jomfruer.

 

Heks: Et kædeled, som kan åbnes og hvorved man hekser to led af en kæde sammen.

 

Hellegat: Lille opbevaringsrum. F.eks. sejlkøje eller stores.

 

Helligdag: Steder på træ el. jern, hvor maleren har glemt at male og derved viser at han ikke har arbejdet.

 

Hest: Wirestrop der bærer og styrer fodperten.

 

Hive over: Skib der tager en overhaling.

 

Hives: Trækkes hjem. Eks. Ankeret.

 

Hjerte i wire: Kalv.

 

Holde af: Falde af for vinden.

 

Holde fuldt: Sejle bidevind med fulde sejl der ikke blafrer.

 

Holde ned på: Styre hen imod.

 

Holde søen: Forblive til søs. Ikke gøre landgang.

 

Hornklyds: Haleklyds boltet på lønningen.

 

Hovedeftersyn: Det eftersyn et værft udfører på et fartøj med jævne mellemrum.

 

Hugge: Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen.

 

Hugge an: Hugge i.

 

Hugge i: Eks. Karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud)

 

Hukmanden: Hukmanden er agterspejlets frie bue, der skjuler halvdækkets ret flade skanseklædning.

 

Hummeren: (Pærehummeren)En pæreformet ottekantet fortykkelse på pælemastetoppen, ca. en fjerdedel over godset.

 

Hundekøje:  (Stikkøje) Køje der kun er åben i enden så den har form som et "rør".

 

Handes: Når der hales "hånd over hånd".

 

Hundevagt: I Danmark betegnelsen for vagten 2400 - 0400.

 

Hundsvot: Øje i enden af en blok. Heri fastgøres starten på et taljehal. Bruges som skældsord.

 

Hun –gevind: I møtrikker.

 

Hvergarnsstribe: Vandrette flerfarvede striber på skibssiden. De var forskellige fra skib til skib. Særkende for Jagt og Evert.

 

Hyre: Job ombord. Ansættelse.

 

Hyre: Sømandens løn kaldes således.

 

Hytte: Lille dækshus.

 

Hæk: Bruges nu om alle fartøjers agterste del.

 

Hækjolle: Sådan kaldes den lille robåd der hænger i davider ud over skibets hæk.

 

Hæl: Kølens nederste agterste del.

 

Hældningsviser: Krængningsmåler. Klinometer.

 

Højde: Under kryds arbejder man sig op mod vinden og får derved "højde" i forhold til målet.

 

Højreskåret skrue: Skibet går fremad, når skruen går højre om.

 

Håndspager: De jernforstærkede træstænger som man pumper ankerspillet rundt med.

 

I

 

Idvande: (ilvande) Strøm, der under land løber modsat hovedstrømmen.

 

Indhaler: Nogle gaffeltopsejl styres med ophaler(fald), nedhaler, udhaler(skøde) og indhaler.

 

Ilgang: Maskinen går ekstra hurtigt fremad.

 

Iling: Hastig vindpust, der skaber små bølger. Forvarsel om tiltagende vind.

 

J

 

Jackstag: Tynd jernstang langs råens overside til at fastbændsle sejlet i.

 

Jager: Forsegl.

 

Jernfokken : Er slang for at sejle med motor.

 

Jolle: Lille båd med årer og ofte med sejl.

 

Jolle: Tov ført over en blok eller et skivgat.

 

Jolleskrædder:  Bådebygger.

 

Jomfruer: Cirkelformet træskive med tre huller, del af taljelignende anordning til opstramning af vanterne.

 

Jomfrurejse: Et skibs første rigtige togt efter søsætningen.

 

Jordbær:  Rund tovværksfender med korkfyld.

 

Judasørerne: Hedder de to stykker tømmer på hver side af forstævnen.

 

K

 

Kabellængde: 1/10 sømil = 185,2 meter

 

Kabys: Skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry

 

Kanthale: Hale tot. Kloshale

 

Kappe: Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm

 

Katamaran: Skib med 2 skrog

 

Kicking-strap: Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude. Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede

 

Kiming: Den synlige grænselinie mellem himmel og hav

 

Klampe: Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l.

 

Klos: Klos op ad = tæt op ad

 

Klosrebe: At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt

 

Klys: Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort

 

Klåde: Ring af træ, der styrer et tov (vejviserklåde) så det går klar og ikke bekniber. Bruges de på en lidseline eller rakke, som perler kaldes de rakkeklåder.

 

Knob: Knude på tovværk, eller fartenhed: 1 knob = 1 sømil/time

 

Kordel: De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet

 

Kovende: Det samme som at bomme, dvs. vende til ny halse med vinden

 

Kovs: Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for at skabe et solidt øje

 

Krapsø: Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene

 

Kryds: At sejle bidevind skiftvis på styrbords og bagbords halse

 

Krængningsmåler: Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel

 

Kurs: Beholdne, sejlet eller styret kurs

 

Kvejle: At oprulle tovværk

 

Kølsvin: Kølsvinet på en båd er det aller nederste "rum", hvor der ofte ligger lidt vand. Det er ofte også deromkring at søventilerne åbnes. Kølsvinet er lige over kølen

 

L

 

Lejder: Bådstige eller trappe

 

Lever: Et sejl begynder at leve, når man sejler for tæt til vinden, eller hvis det ikke er halet tilstrækkeligt i forhold til den måde, det er skøde på

 

Lig: Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig

 

Livline: Sikkerhedssele

 

Log: Instrument til måling af bådens fart gennem vandet

 

Loran: LOng RAnge Navigation. Amerikansk radionavigationssystem med menet lang rækkevidde (1.000 sømil). Svarer til det europæiske Decca-system

 

Luffe: At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet

 

Luv: Luv side er modsat den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der er tættest til vinden

 

Luvart: Samme som luv

 

Luvgirig: Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes

 

Læ: Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden

 

Lægirig: Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes

 

Længde: Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet

 

Læns: Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns

 

Lænse: Sammen som at øse

 

Lænsestag: Samme som agterstag og slørstag

 

Løjert: Krog i forlig til at hage omforstag

 

Låring: Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet

 

M

 

Misvisning: Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord

 

N

 

Nok: Yderste del af rundholt, f.eks. på bom

 

O

 

Om læ: Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig

 

Opskud: Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene er holdt op med at trække

 

Over stag: At stagvende

 

P

 

Pantry: Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum

 

Pariserøje: En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk

 

Pejling: Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles

 

Plane: Båden bliver p.g.a. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal

 

Position: Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ced retning og afstand fra et kendt punkt

 

Pulpit: Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til døkket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit)

 

Pøs: Spand

 

Q

 

 

R

 

Radarreflektor: Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser

 

Rank: Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv)

 

Reacher: Hul genuatype til rumskødssejlads, hvor skødebarmen er meget højt løftet og skødes helt agter (som spiler)

 

Rebe: Mindske sejl

 

Ruf: Kahyttens overbygning

 

Ruftag: Kahytstag

 

Rullereb: Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen

 

Rumskøds: Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind

 

Rundholt: Mast, bom e.l.

 

Ræling: Øverste kant af et fartøjs side

 

S

 

Salingshorn: Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten

 

Scepter: Stålstøtte for søgelænder

 

Sejlet distance: Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log)

 

Sejllomme: Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe

 

Sejlpinde: Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs

 

Sejsing: Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag

 

Selvlæns: Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit

 

Skral vind: Når binden under sejlads ændrer retning mere i stævn

 

Skot: Vægge i skrog

 

Skydekappe: Luge i ruftag over kahytsnedgang

 

Skære op: At styre båden mere op mod vinden (luffe)

 

Skæring: Med spiler så tøt til vinden som muligt - ca. halvvind

 

Skøde: Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene

 

Skødebarm: Det sejlhjørne, der er nærmest skødet

 

Skødeviser: Blok eller øje, hvor skødet går igennem

 

Skølp: Huljern, et rundt stemmejern.

 

Slingregrej: "Ting", der sikre, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen

 

Slingrekøl: En slags vinger på skroget, som skulle mindske rulning i søerne. Især benyttet på redningsbåde.

 

Slække: Fire ud på tovværket

 

Slør: Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns

 

Slørstag: Samme som agterstag og lænsestag

 

Sofaskipper:  En person, der har skibsfart som hobby - og dyrker denne fra sin sofa.

 

Spiler: Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vinden fra agter til tværs

 

Spilerstage: Stage af træ eller metal til at "udspile" en spiler eller genua mod luv, når der sejles rumsskøds

 

Splejsning: Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden

 

Sprayhood: Sejldugskaleche over kahytnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ

 

Spring: Dæksplanets kurve set fra siden. Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til det, den er fortøjet ved.

 

Spygat: Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende

 

Stag: Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten

 

Stikke ud: Slække

 

Stiv: Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank)

 

Styrbord: Bådens højre side set fremefter

 

Styrefart: Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret

 

Stævnrør: Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer

 

Svaber: Langskaftet kost til rengøring af båden

 

Svaj: Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker

 

Svanehals: Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned

 

Svømmevest: Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe

 

7/8 rig: Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra

 

Søgelænder: Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen

 

Sømil: 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter

 

Sønæringsbevis: Bevis på at man har retten til at drive erhvervsmæssigt arbejde på søen.

 

Søventil: "hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid

 

T

 

Takling: Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op

 

Talje: Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet

 

Tallboy: Høj, slank fok, der sættes tæt foran masten, når spileren er sat. Den udnytter den vind, der ellers vil gå tabt i den temmelig store afstand mellem mast og spiler (forneden). Halsen må gerne sættes i borde for større effekt. Sejlet er med til at øge vindhastigheden og dermed undertrykke bag storsejlet, altså give større fremadrettet kraft

 

Tilrigning: At gøre båden sejlklar

 

Tilsyneladende vind: Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden

 

Tofte: Siddebænk i en båd

 

Tomme : 1 engelsk tomme = 2,54 com. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter

 

Top-coat: En glasfiberbåds inderste lag polyester

 

Topbetegnelse: Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler, 2 sorte kugler, rød kugle, gult kryds)

 

Toplys: Hvidt lys anbragt højt i diamentralplanet, og som lyser fra ret forude til 112½° på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med andre lys an maskindrevne skibe under kommando, når de gør fart gennem vandet. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget med fiskeri

 

Topvant: Det vant, der når højest på masten i hver side

 

Tot: At hale så stramt som muligt (udtales "tåt")

 

Trim: Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten

 

Trimaran: Skib med 3 skrog

 

Trimline: Kan være en tynd line indsyet i en løbegang i et sejls agterlig (lidseline)

 

Tværs: Plan vinkelret på bådens diamentralplan (midterlinie)

 

Tørn: At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil

 

U

 

Underdrejde: Man kan ligge underdrejet med bakket fok. Anvendes i hårdt vejr

 

Underlig: Nederste kant på et sejl

 

Underslå: At fastgøre et sejl til en rundholt (f.eks. mommen)

 

Undervant: Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet

 

V

 

Vant: Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diamentralplan

 

Vantskrue: Spændeskrue til regulering af vant

 

Vindøjet: Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra