02-2014

 

Oplevelser på vandet.

Efter at vi i et par år ikke har haft muligheden for at sejle, har vi nu handlet båd, så det igen er muligt at komme ud på de vilde våger. Foråret er brugt til klargøring af båden som alle andre gør, i påsken var gondolen på bedding, en seance vi har prøvet adskellige gange før for år tilbage, men håndelaget var rimeligt intakt, det var ballancen dog ikke, når man farer rundt på beddingen som en langsom 20 årig, indhenter uheldet en, og midt i hele arbejdet fik jeg overballance, trådte forkert og røg ud af træskoene, hvilket resulterede i at jeg gik ned med et hult drøn, ramte ned midt inde i vognen hvor der var dybest, og uden mulighed for at tage fra, knaldede jeg gynther lige ned i en skråstiver på vognen, skrabte skinnebenene, skadede den ene hånd i forsøget på at tage fra. Jeg vidste ikke en næse kunne indeholde så meget blod, så det endte med en tur omkring skadestuen, hvor overlæben blev syet, og ugen efter på operationsbordet og få næseborene flyttet tilbage fra ørene og på plads midt i hovedet hvor de hører hjemme.

Ferien oprandt, og mod sædvane havde vi kun planlagt at sejle i 3 uger, dels fordi det trods alt var en 3 år siden vi sidst havde insisteret på 4 ugers ferie, og dels af hensyn til Lis og Peter som for første gang skulle sejle længere væk på ferie, og aftalen var derfor at vi skulle følges så de kunne lære hvordan og hvor. Afsejlings tidspunktet oprandt, og alle glædede sig, vejret var super, og på trods af problemer med styretøjet på Mekiele tog vi af sted, en lille smule forsinket, fordi kalle i 11 time havde arrangeret morgenbord for det halve af havnen, som en delvis afsked med vos, det kunne vi trods alt ikke afslå, selvom 3 uger jo kun er en super kort tid at være væk, hvad, nåeh ja det kunne jo selvfølgelig også være for at fejre freden for en stund, hvem ved. Vi kom som sagt af sted, og første stop var planlagt til Skærbæk, hvor vi bare ville tage en overnatning. Har i nogensinde prøvet at køre en bil igennem en port med kun 15 cm. Luft til begge sider, med en fart af 60 km. I timen, og 2½ omgang ratslør, ca. sådan var det at sejle Mekiele ind gennem havnemundingen i Skærbæk gamle havn, hold kæft jeg styrede, og svedte, men det lykkedes uden at støde på, selvom det var tæt på. Allerede næste dag sejlede vi videre stadig i formidabelt vejr, til Haderslev, jeg skal lige tilføje at Haderslev fjord ikke er det bedste sted at besejle, når selv en lille korrektion af kursen kræver ca. 50 omgange på rattet, så mine arme var selvsagt lidt visne da vi kom i havn, så efter at have konstateret at der ikke var plads til baljen der i nærheden af hvor vi plejer at ligge, gled vi langsomt forbi de tomme pladser indtil vi så en plads der så bred nok ud, vi bakkede lige så stille og roligt til, medens jeg styrede som en gal, og pludselig stod en KRAFTIDIOT og råbte og skreg om at vi fandeme ikke skulle komme her i havnen og ødelægge hans pæl, han var nemlig broformand, vi var stadig en meters penge fra, så efter et kort skænderi med IDIOTEN, sejlede vi i erhvervshavnen og lagde til, hvilket viste sig at være ganske udmærket, vi ved at lystbådehavnen er delt mellem 2 klubber, og dem der holder til inderst er yderst flinke, de andre er åbenbart temmelig ugæstfrie. Efter et par dage sejlede vi af sted igen, og på vej gik vi lige ind i årøsund, for at få tanket, en fatal beslutning, idet tankanlægget for dårligt styrende ligger lige indenfor havnemundingen, og når man så har gjort gondolen landfast, og er på vej i land, for sent opdager en færge der tilsyneladende skal have sejlet en tabt tid ind,

Og som slæber så meget sø med sig, at Mekiele løfter sig en hel meter, hvorefter den krænger voldsomt samtidig med at den igen ryger ned, det kostede lige et stykke lønning bagerst i bagbords side, samtidig blev fortøjrings klampen meget løs samme sted, så nu var ferien godt i gang. Vi valgte pga. vejret at gå en tur på Årø, og for h… jeg bøvlede med at komme i havn der, der skulle drejes vinkelret på indløbet umiddelbart efter vi var indenfor molehovedet, vel at mærke til den forkerte side, så det endte med at jeg halvvejs måtte bakke ind i havnen og lande på den yderste plads ved en flydebro, men det gik jo. Dagen efter lettede vi igen i fint vejr og gik tværs over til Fåborg. Når man slår bak på maskinen i lav fart, svinger agter til venstre, dvs båden drejer til højre, og dette passede fint i Fåborg, jeg kunne lige så stille slå bak et par gange og damperen svingede stille og roligt i havn, indenfor havnemolen slog vi bak igen, og efterfølgende kunne vi bakke ind på siden af den gamle slæbebåd Falke, hæ hæ, nu havde vi fat. I guder en sur kælling der dukkede op ombord på slæbebåden, hun var Tysker og troede at hun havde vundet anden verdenskrig, vi skulle ikke parkere uden på hende, de skulle arbejde på båden, bare arbejd sagde jeg, vi tager det ikke fra jer, så måtte Lis og Peter ikke ligge udenpå, hun ville ikke have det rend, så de parkerede lige foran på tværs i stedet, og rend slap hun ikke for lige meget hvor meget hun skabte sig, for der var bedst plads hos os, så det var selvsagt der det meste foregik, på 3 dagen truede hun med at skære vores fortøjninger, hvorefter jeg synes det var nok, jeg ringede til havne mester og forelagde problemet, og han gav ubetinget lov til at vi blev liggende lige så længe vi havde lyst, hvorefter jeg fejede hende af med at hun bare kunne kontakte havnemester hvis der var noget hun var i tvivl om, hvad hun har fået besked om ved jeg ikke men piben fik en anden lyd efterfølgende.

Den primære grund til at vi anløb Fåborg, var at der skulle være fyrværkeri som vanligt ved afslutningen af open by night, hvad de færreste vidste var at den del lige netop var aflyst. På 4 dagen var vejret så fint at vi besluttede at sejle videre til Avernakø, et skønne sted, hvor vi dog blæste inde i en 3 dage, det gjorde nu ikke noget, vi ku nemt få tiden til at gå, vi tog bla. På en gåtur fra den ene ende af øen til den anden og tilbage igen, for hunde da en tur, ingen af os var mange sure sild værd resten af dagen, jeg synes det så ud som benene var blevet en ½ meter kortere. Dagen efter anløb Madam, de påstod at havde ikke været fordi de skulle møde os, var de ikke sejlet i det blæsevejr, det tog da også en dags tid inden de igen havde ballancen i behold. Dagen efter sejlede vi i fint og roligt vejr videre til Søby, hvor vi bla nød en formidabel grilplads, og efter et par hyggelige dage her gik turen videre til et af feriens højdepunkter, nemlig Ærøskøbing, stedet der altid er et anløb værd, på trods af at det lille ishus er lukket, og man ikke længere kan få den berømte Ærøspecial, der er dog så mange andre ting der også er et besøg værd her. En af det typpiske ting dette år er at selv i feriehavnene kan man fornemme afmatningen, idet det er væsentlig nemmere at finde anløbsplads end det nogensinde har været i vores lange sejlerkariere, Ærøskøbing var ingen undtagelse, og det var da også en af grundene til at det kunne lade sig gøre at sejle et skiv rundt uden at kunne styre. De næste destinationer herfra blev først Svendborg, senere Lohals, og slutteligt inden Horsens blev det Kerteminde, dette vil jeg sikkert beskrive i en anden historie en anden dag, dog vil jeg slutte af med at sige, det var dejligt at være tilbage og samtidig dele ud af gode erfaringer/ følges med gode venner, det var en længe savnet følelse! H.C.