02-2012

Oplevelser på vandet.

 

I kender alle det lille trick med at bøje en finger på hver hånd, lægge en anden finger over på den ene hånd, og føre hænderne sammen og fra igen så det ser ud som man kan skille en finger ad. Chris kigger måbende og med store øjne medens jeg udfører seancen, han er tydeligvis dybt imponeret, og jeg griner indvendig, det ser sgu rigtig sjovt ud, efter at have udført adskillelsen en fem syv gange, vender han alligevel tilbage til virkeligheden, og pludselig udbryder han ”HA det er da ingenting, min bedstemor ka da tage sine tænder ud”,------ da ku jeg ikke holde latteren inde, jeg kan ellers godt holde masken længe, men der gik det altså galt, ingen tvivl om at han var åben for indtryk, og stærkt troende over for hvad øjnene ser.

Ind imellem alt det daglige, oplever man noget spændende eller sjovt. Vi har altid pipfuglen (en ganske almindelig nymfeparakit, gul) med når vi sejler på ferie, det stakkels kræ skulle jo nødigt gå glip af noget, og ind i mellem har det da givet anledning til nogle sjove oplevelser, den hyppige er en mor med et mindre barn i hånden der som alle vi andre også er på den daglige gåtur rundt på havnen, og går og glor åbenlyst ned i alle både, pludselig udbryder ”SE MOR EN SØPAPEGØJE”, i min verden har den lige så lidt at gøre med en søpapegøje, som en sort puddel har med en hest at gøre, men der er flere uvidende end man skulle tro, jeg husker også 2 fiskere fra Gilleleje der var sejlet på ferie med familien til Kerteminde, på et tidspunkt fik de øje på Søpapegøjen der sad i sit bur, hængende i riggen på Langelone II, og med et smørret grin kom den ene af mændene og skulle høre om den nu også kunne undgå at blive søsyg, det ved jeg ikke sagde jeg, den har ikke brækket sig endnu, han stod efterfølgende og gloede på mig en tid inden han vendte rundt og gik tilbage til sine egne, yes tænkte jeg, den vandt jeg, hæ hæ.

Jeg kan også huske en episode fra Ærøskøbing, vi lagde langskibs på promenade kajen, og skrighalsen stod ude på dækket i sit bur og forsøgte at gemme sig for alle mågerne, det var nemlig sådan at han kunne tie stille hvis nogle måger skreg op i nærheden, han havde luret at de var betydeligt større end ham selv.

3 unge fyre, Københavnere, kom gående forbi, de gik også og gloede ned i alle bådene, fik øje på søpapegøjen og stoppede op, de tog hinanden under armen og sagde at han ikke var en rigtig søpapegøje hvis han ikke kunne fløjte denne, og mens de dansede fra side til side, sang de af fulde hals ”tjener vi vil have mere øl”, papegøjen sagde ikke en skid, det ku jeg nu godt have fortalt dem, der skal en speciel teknik til at få ham til at fløjte på kommando, og med måger indenfor syns vidde, kan det da slet ikke lykkes, men friske var de da, det kan man ikke tage fra dem, de var også de første der på videnskabelig vis havde konstateret at det ikke var en Søpapegøje, de er nu ikke så dumme de Københavnere.

I den mere spændende afdeling, kan jeg huske et år i Sønderborg, min søster og svoger var på besøg, da de alligevel var på camping i Kollund. Man havde proklameret ankomsten af et stort Tysk sejlskib, ja man ku nærmest ikke komme til for at vise hvor stort det var, dage for inden blev der da også sat skilte op med reserveret kajplads den og den dato, vi hørte på et tidspunkt at det var en nybygning, og den skulle være 75 meter lang, okay det var da en skøjte. Det er de længste 75 meter kajplads jeg nogensinde har set, vi var nærmest tvungen til at blive for at følge med i dette anløb, endelig skulle der da ske noget usædvanligt.

Den specielle oplevelse udeblev da heller ikke, om end den tog en anden drejning end tænkt. En stor 3 mastet fuldrigger dukkede pludselig op bag ved Sønderborg slot, den kom sydfra og løb stille og roligt ind i havne bassinnet på den sydlige side af klapbroen over Sønderborg havn, svajede rundt et par gange inden broen lukkede op. For de der ikke er kendt i Sønderborg, kan jeg oplyse at broen åbnes i den vestlige ende, og derfor er det en fantastisk idé at sejle med uret rundt når man ligger og venter på åbning, det gjorde denne Tysker dog ikke, han sejlede mod uret, og da broen så blev åbnet, sejlede han skævt på åbningen, allerede her blev det rigtig spændende, selv en inkarneret landkrabbe som mig kunne se det ville gå galt.

Skibet ramte den ene bropille, krængede derved over, og en wire fra formasten fik samtidig fat i brodækket.

Har i nogensinde set en usynlig mast,,, jeg har heller ikke, men denne prøvede at blive det, hold helt fast den vibrerede og wiren gav et drøn som at trække en streng i en guitar ud i strakt arme og så slippe, det lignede noget der var farligt. De kom sgu igennem, men jeg skal love vores sanser var skærpede, jeg formoder ikke der var en eneste i havnen der ikke var klar over hvad der foregik, nå de kom op på godt højde af os, og rykkede håndbremsen ca. 30 meter fra kaj, startede med at smide en kasteline ind fra agter, hvorefter en hjælper på land rykkede en trosse ind, hvad han skulle bruge hele skidtet til ved jeg ikke, men den slap ude på skivet så han fik det hele. Næste trosse fik man ind, men den sprang, da vi lagde i første parket til dette skue, var vi ved at gøre klar til at springe i sikkerhed, man kunne jo aldrig vide med sådan en gang fulde søfolk, nå 3 trosse kom ind, og endelig lykkedes det at få damperen til kaj, og da de blev landfast, var der selvsagt mange der gerne ville ombord og hilse på kaptajnen, brovagter, politi, havnemester og diverse kommunale papirtigre, de skulle vel sagtens alle ombord og se om hele besætningen var fulde.

Da han skulle sejle den følgende dag, fik han ikke selv lov, han blev bugseret ud, se det var denne sommers oplevelse!

 

Henrik Langelone III