02-2011

Oplevelser på vandet.

 

Det sker man oplever noget sjovt, møder nogle skægge mennesker, eller kommer i en situation lidt ud over hverdagens trummerum.

Et år var vi i Fåborg, til open by night, Madam var med, det der trak mest var det afsluttende fyrværkeri på denne dag, noget vi havde oplevet før, men som Madam ikke havde set før. Det plejer at være årets KNALD, siger Alice. På Madam havde de hund med, (skudræd viste det sig) og jeg siger jer, Schumakker go home, en Svensk gårdhund kan accelerere fra 0 til 200 på 3/4 sekund, G-påvirkningen var så stor at den rendte igennem sit eget halsbånd, den lød grangiveligt som den blev stukket af en gris, og det er mig stadig en gåde hvordan den fik stoppet inden den rendte igennem stævnen på båden, samtidig lavede den gemmeleg til rent UG, alverdens børn ville ikke nå den til sokkeholderne i denne disciplin, den var væk lyn hurtigt, på meget lidt plads.

Det var nu synd for den, men den type oplevelser gør såmænd stærk, ja jeg har aldrig før hørt så klart et NEJ som da jeg senere foreslog en smuttur omkring Fåborg og se fyrværkeri.

Et andet år, også i Fåborg, mødte vi en vognmand fra Ålborg, han sejlede i noget der mest af alt lignede et miniature slagskib, farverne passede også fint, han var en rigtig spøjs fyr. Han vogtede som en gal over navneskiltene på sin båd, han påstod at Tyskerne ville stjæle dem,”Admiral Fon Graf Spee” stod der. Er du gal man sku have lyttelabberne slået ud for at forstå hvad han sagde,”guddawoghukåmmerdosåfra” øh hvad” kåmmerdofråhåssens” nej ”nåakåmmerfråålbor-aæevuvnmann” nå nå, jeg fik da på et tidspunkt fat i at han var vegetar, og han brugte sin fritid på slægtsforskning, han sagde han søgte sine rødder!

 

For nogle få år siden, sommeren var speciel varm, fik jeg en, synes jeg selv rigtig fiks ide´ , jeg købte en billig pavillon ved Lars (ham med et god tilbud) og monterede det på agterdækket af damperen, jeg ved ikke hvorfor, men jeg gav anledning til ekstrem meget moro under opstillingen, 3 mand kom sejlende forbi i en åben fiskerjolle, de var lige ved at ryge udenbords af grin, og råbte om ikke jeg samtidig skulle have sået græs, andre inde på land lignede en flækket træsko i kraniet, mens de samtidig pegede ud på mig, Alice gemte sig inden døre, hun ville under ingen omstændigheder reklamere med at hun kendte mig.

Da jeg var færdig med opsætningen, fik bord og stole stillet an, fandt en iskold pils frem, og satte mig ned for at nyde den i skyggen, kunne jeg lige pludselig næsten ikke være i fred for folk der skulle anerkende den gode ide´, det er fantastisk så hurtigt folk kan ændre mening.

 

For mange år siden, da vi havde Langelone II og Madam var med for første gang, anløb vi Nyborg som første mål, på en af vores rekognicerings togter ind i byen, ville Alice give en is, Charlie var i en alder hvor det han havde bestemt sig for, godt kunne ændres sekundet efter fordi lillebroderen havde valgt bedre, sådan gik det lige præcis med isen, han valgte selv, og pakkede også ud, inden han fik øje på Lillebroderens is, og hellere ville have en magen til denne, meen men, sådan er Alice nu heller ikke at trække rundt med, så hvalpen fik ikke sin vilje, så blev knejten sgu hysterisk, og ville derfor slet ikke have nogen is, han skreg og hylede så alle omkring trode han havde fået et par på lampetten, derfor jagede forældrene ham ind i en port for at hyle af. Efter kort til blev der fuldstændig ro derinde, og efterfølgende kom Charlie ud igen, så noget betuttet ud, og berettede at damen fra slikforretningen var kommet ud og skældt ham ud for at larme for meget, han måtte ikke stå og skrige i hendes port, se det er børne opdragelse af rang, ( hold op med den larm i min port ).

 

I alle de år vi har sejlet er vi altid blevet brugt som landgangsbro for tyskere, og jeg må modstræbende indrømme, dem der kan sejle, kan tælles på en hånd, de fleste tror anden verdenskrig endte med at Tyskland vandt, og at de er verdens bedste sejlere, bare man ikke blander sig i deres råben af konen.

De er altid dobbelt så mange ombord som der er plads til, og alle skal fra borde med skrald ca. hvert kvarter, selvfølgelig med hver sin cyklus, med andre ord, et rend uden lige.

Derfor var det også med fryd, vi et år ved anløb af Ærøskøbing, efter en kort spejden rundt i havnen, kunne konstatere at der kun var plads udenpå en Tysk motorsejler, HÆ HÆ, nu skulle der være pay back time, Snyffel hed skuden, HÆ HÆ, vi nærmede os i god fart, nogen speciel blid landing skulle det ikke være, HÆ HÆ, pludselig kom der et hoved frem……….hej med jer, hvaf er i også kommet på langfart…….øh..hva laver i i en Tysk båd.. Det var Christian og Jette fra Horsens, vi har nok set temmelig morsom ud i ansigtet, de havde lige købt ny damper, og den kom jo fra Prøjsien, deraf navnet.

Det blev til en af de bedre oplevelser, idet vi endte med at være både Snyffel inderst, Langelone III efterfølgende, og Madam yderst, foran lå Lavie, og på land var Chevyen med Henning og Lotte. 2 eller tre borde blev rykket sammen, og vi havde det bedste grill vejr i mands minde. Det blev sent den aften inden køje bunden ramte en i hovedet.

 

Vi var til sejlskibstræf i Svendborg, lagde udenpå Bamse, stemningen var fantastisk, denne aften, med kanon salutter, glade og feststemte mennesker, blandet med lugten af gammel sejlskib, ombord på bamse var faderen på besøg, lidt dårlig gående, ikke hjulpet af den brandert han efterhånden havde tillagt sig, han skulle tisse, sådan går det jo for de fleste, når man hælder bajere ind den ene vej, skal vandet jo ud den anden vej, da han jo som sagt var dårlig gående, tog man hensyn, han fik stillet hundens vandskål til rådighed, lønningen var for høj til at kalorius kunne nå over, Alice sad foran styrehuset på Langelone II, i mørket, mindre end 2 meter fra hvor han stod op urinerede, fes og bøvsede højlydt, først da han var færdig fik han øje på hende, og gav et hop på vel omkring en halv meters penge, undskyldte og vendte sig hurtigt om og gik ind igen, sikkert fornuftigt nok, for latteren var svær at tøjle ret meget længere hos kvindemennesket min!!!!

Henrik! Langelone III