01-2013

Oplevelser på vandet.

 

Dagbog fra en sejlads ud i det blå!

 

Endelig fredag, fri fra arbejde til middag, skynde sig hjem, ind under bruseren og få støvet lagt. Tasken med underbukser, ren T-shirt mm. Er pakket dagen i forvejen, den lille taske med stakitrensemiddel og diverse andre kemikalier er også pakket, så nu går det over stok og sten til Horsens.

Vi skal mødes med dem fra Madam II, og på grill tur til en af de fjernt liggende øer i Danmark, nemlig Endelave, og det er jo med at komme ud af røret så tidligt som muligt. Af uransagelige grunde lykkedes dette, vi sejlede fra Horsens allerede ved 15tiden, jeg ved ikke hvad der gik galt her, men sådan plejer det ikke at være, normalen er at vi kommer et par timer senere af sted end planlagt, men denne gang gik det åbenbart anderledes.

Vejret var fint, og sejlturen var rigtig ok, vi gik syd om møllegrund igennem den lille rende ved den nordvestlige side af Endelave og var i havn allerede ved 18tiden, og med den nye udvidelse af Endelave havn, gav det ikke problemer at finde plads, endda et sted hvor grillen kunne stå i læ ikke langt fra bådene, på stenmolen bag et læhegn, det var alle tiders, koen blev grillet, kaninfoderet blandet, og efterfølgende var der dømt hygge med rødvin og alt hvad dertil kræves, der var faktisk en rigtig hyggelig stemning på hele havnen, vi var slet ikke de eneste der havde fået den idé at grille og hygge, nogen spillede endda guitar og harmonika, så stemningen var perfekt og helt igennem idyllisk, ingen tænkte på dagen i morgen, og sådan skal det normalt også være.

Lørdag morgen kom som den skulle, vejret var stadig fint, og efter at have indtaget lidt at opretholde livet på, gjorde vi klar til en ekspedition rundt på øen, det er jo sådan at når man er flere der skal på tur, tager det også længere tid at blive klar til at komme af sted, ingen afvigelse i den konstellation, hvis vi aftaler at gå kl. halv elleve, passer det fint hvis vi når af sted inden kl. tolv, jeg skal indskyde at jeg ikke selv er tilhænger af dette system, men jeg har også lært at acceptere at sådan er det bare, og hvis jeg skal være ærlig, er jeg jo selv stor fortaler for at acceptere forskelligheden mennesker imellem, så når nogen farer forvirret rundt og lige skal det ene og andet inden de er klar, så fred være med det.

Vi kom af sted til fods, selvfølgelig, ind af den lange dæmning fra havnen til land, ind igennem de smalle ”gader” i den lille idylliske by, Endelave by er et rigtigt hyggelig samfund, 50 år tilbage fra den tid vi er i lige nu, en rigtig sove by, dvs. er vejret godt, (sommer og sol) er der egentlig alligevel mere liv end gennemsnittet for en Dansk landsby, så alt i alt et sted vi gerne vender tilbage til år efter år.

Nå denne dag var vi enige om at vi ville lidt længere ud på landet, se hvordan landskabet i øvrigt er. Jeg ved ikke lige hvorfor en ø giver skærpede indtryk, men det er lige præcis det der sker, blomsterne i vejkanten dufter kraftigere, og det høstede korn og halmen dufter af Morten Korch, det er alt i alt et sted man godt ku foranlediges til at gå kraftigt ned i gear, det var ikke det værste sted at opholde sig når man nu senere i livet skal til at leve af en sponsor.Inden vi vendte tilbage til havnen, begyndte det så småt at blæse op, og vejret skiftede ret pludseligt, solen skinnede stadig, men nu var der skum på bølgerne, nå skidt, det skider vi havnearbejdere på som man siger i Østjylland, den planlagte grillaften måtte dog aflyses, for inden aften var det både koldt og blæsende, så det blev bare til indendørs hygge og snak, samt en film i fjerneren, så ørerne havde en chance for at hvile lidt, med fare for et kommende nakkedrag, er jeg nok nødt til at forklare at fru ”Madam” er fantastisk til at snakke, for de der ikke kender hende kan jeg fortælle at 2 timer i hendes selskab, så garanterer jeg at intet øje er tørt og begge ører er aldeles slatne, det er ikke til at få et ord indført, man kan så at sige lige så godt slå microfonen fra og nøjes med at have medhør tændt, så derfor var det godt at hvile ørerne til en film.

Søndag morgen lignede det en indeblæsning, det var faktisk som vi så tit har hørt fra andre ”en frygtelig storm” egentlig var jeg indstillet på mandag morgen at ringe til chefen og proklamere min udeblivelse, med ordene at jeg var indeblæst på en øde ø, men som dagen gik, blev man vant til at det lufter, og madam var ikke indstillet på at blive, så det endte med at vi smed fortøjningerne ved 2tiden, og stak ud i skummet.

 

Hold kæft et blæsevejr, Madams vindmåler sagde 12– til 15 meter, en sejler tæt på indløbet nåede lige at råbe 22 meter inden vi for fuld kraft gik ud af havnehullet.

Jeg stod udenfor og styrede, dels for overblikkets skyld, og bortset fra blæsten var vejret jo ikke dårligt (sådan da), vinden var i nord, så det var fuld planlagt at følge renden nord på, og gå ind under Gyllingnæs inden vi vendte og gik med vinden agten ind i Horsens fjord, vi havde den største af Madams knejte med, og både ham, Alice og jeg var på agterdækket, da vi rundede den første røde bøje inderst i renden, ganske kort efter var der en idiot der smed et par spande vand i hovedet på mig, og jeg fortrak derfor inden døre, og da damperen kort tid efter tog en ordentlig tur i søen, og smed temmelig meget vand over ryggen kom der 2 druknede mus ind, de havde heller ikke lyst til at være uden døre mere.

Madam II er ikke så stor, og jeg kunne derfor se at hans bundmaling var helt ok, på hele bunden. Vi kom ind i fjorden, og gik kort ind til Hjarnø for at sunde os, og få set at alt var okay ombord, Madam kom også, og jeg skal lige love for at diplomatiet skulle op på alle nagler for at undgå krig ombord, i høvlede kaptajnen hun var rasende, hun sku satme aldrig sejle mere, og nu skulle hun have campingvogn, jeg havde en helt ubændig lyst til at drille lidt, men besluttede at vente til en anden dag, jeg ku nu også godt se det lidt fra hendes side, idet styrmanden havde glemt at få regntøjet på, inden han sejlede, og da han jo kun kunne styre uden døre, måtte hun lette rumpen, og møvre sig ud i forkahytten og rode det vandtætte tøj frem under køjen, undervejs ud i forkahytten kom der en voldsom sø og hun tog derfor en afstikker ind på toilettet og nåede lige at rage både håndvask og toilet bræt af inden hun som et lyn var oppe at stå igen, og da hun forklarede sagen sammenhæng, lød det ikke helt til at hun synes det var noget et grine af, så jeg måtte vende mig om hver gang det blev for træls at holde masken, ved en senere lejlighed så vi at hun var blevet både gul og blå på den ene side af overkroppen, så hun har helt givet slået sig.

Hun er nu blevet campingvogns ejer, om end det først er en 3 år senere!!!

Henrik...