01-2011

Oplevelser på vandet.

 

Det er temmelig moderne at bruge ferien på at tøffe en tur rundt om Fyn, vi er ingen undtagelse for denne tradition.

I mange år gled vi stille og roligt forbi Nyborg, mest pga. en forestilling om at det nok var jordens næst kedeligste sted, men et år blev nysgerrigheden alligevel for stor, eller også var vi indstillet på nye destinationer/ oplevelser, jeg vil i det følgende beskrive en uforglemmelig oplevelse!

Vi besluttede at lave et prøveanløb, og tøffede stille og roligt ind i lystbådehavnen, så os grundigt om, inden vi besluttede at lægge til ved en lavbro, der senere viste sig at være fiskeribroen, vi kunne se der var opstillet spredte borde/bænke, så det så tilpas hyggelig ud. Alle de friserede havne der ligner hinanden, og er så moderne at mennesker er tæt på at være forment adgang, er ikke noget for vos.

Vi anløber så vidt mulig kun de stæder hvor der er et unikt miljø, og sådan så der ud her. Det startede godt allerede da vi lagde til, Alice skulle spille prof og smart, og sprang derfor længere end hendes højde lægger op til, med det resultat at hun øjeblikkelig gik på røv og albuer, et stunt hun flere gange fik topkarakterer for, vi fik dog rykket håndbremsen på rette tidspunkt alligevel, og vi fik ved fælles hjælp bundet broen fast til damperen.

Vi var ikke landfast ret længe inden vi af naboen var blevet målt og vejet nok til at hans nysgerrighed blev for stor, vi faldt i snak, og udvekslede oplevelser, erfaring og bådhistorie, et par halve timer senere blev han brødflov og kørte hjem, han havde vist også opbrugt kvoten for denne dag med kikkerten, han påstod han så på fugle, hvis man kalder disse bikini klædte kvindemennesker der dette år lå og slangede sig ombord på sejlbådene i modsatte side af havnen for fugle, ja så var han i sandhed en god ornitolog.

Efter at naboen var kørt, blev vi inviteret over til hyggeligt samvær med et par der stille og roligt havde siddet på en af borde/bænkene og set os an i det skjulte, det var et meget umage par, der boede ombord på en Kutter lidt længere henne, han var meget tæt på en 1/4 tonner og hun var i nabolaget af en hegnspæl, men gæstfrie var de. Som eftermiddagen skred frem, kom der nogle flere til, en yngre mand med hang til grønne sutteflasker, ja han var ikke ædru de 3 dage vi var der, der kom også et yngre ægtepar til som havde en af disse hurtiggående peterlastic både der drak meget benzin. Det blev en hyggelig eftermiddag, og inden længe var vi nærmest inviteret med til grillfest på broen, arrangeret til ære for de sjældne gæster, vos.

Ham den ædru, blev sat til at skaffe et læs flade fisk og nogle rejer hos de lokale fiskere, kaninfoderet blev overfaldet med en kniv, og hvidvin i flaskevis blev åbnet, grillen blev tændt, og så skal jeg ellers lige mene der gik skæg og fest i den, vi åd og drak og der blev fortalt historier, og snakket om alle dem der ikke var tilstede, lidt ligesom alle andre steder, lidt senere kom harmonikaen også frem, ham 1/4 tonneren kunne nemlig godt få sådan en til at sige noget, så det gik lidt som over stok og sten, med skønsang og sømandsviser til langt ud på natten, på et tidspunkt kom kaptajnen og maskinmesteren fra en Norsk coaster der lagde i trafikhavnen, over og spurgte på klingende Norsk om de ikke godt måtte være med, for de var ikke et sekund i tvivl Om at vi havde det hylende morsomt, de havde en flaske Vhisky og en flaske Rom med som de gerne ville sætte ind i festen, da det begyndte at blive lyst, var jeg den eneste ædru tilbage, det var nemlig i de år jeg ikke kunne tåle spiritus, så jeg drak Tyske appelsinvand på dåse, det bliver man ikke svimmel af, men jeg skal satme skrive under på at det var der andre der blev, er du så færdig, konen fra det yngre ægtepar, blev lige pludselig enormt personlig overfor manden, det lød ikke helt som det fortsat skulle være dem, og da de endnu var ædru, havde de ellers pralet gevaldigt af at de næste formiddag, skulle åbne værtshus sammen oppe i byen, jeg gad godt vide hvordan det spandt af, for i hendes fuldskab, ja det må have snurret gevaldigt rundt, så meget at det kløede slemt mellem hendes ben, hun endte nemlig i maskinmesterens køje på den Norske coaster, og det var ikke for at sove efter min vurdering.

Ham ungkarlen med hang til de grønne, sov i sin lille fiskerjolle, med styrehus nok til at dække ansigtet, og den følgende formiddag da alle stille og rolig kom til sig selv, skulle man tro at i det mindste nogen havde ondt i kraniet, ha den eneste, var mig, for s….. Hvor gad jeg godt om jeg kunne aflyse ombygningen denne dag, for de slog sgu til de håndværkere, jeg havde mit livs værste gang migræne, jeg snakkede i den hvide telefon, svedte og sov en halv dag væk inden jeg dog igen blev så frisk at jeg forsigtig kunne bevæget mig ud, en hel pakke Cecil og 20 Tyske appelsinvand godt pumpet med betakarothen, er en skidt cocktail, det bliver man sgu syg af.

Den halve tilbageværende eftermiddag gik med stille og rolig hygge sammen med de umage og spritteren, og hen ad aftenstid dukkede der en op på en scooter, det viste sig at være en fætter til ornitologen fra første dag, han var lige kørt en lille tur fra Spanien og hjem til Nyborg på scooter, han var ikke ked af det, hans levebrød var at flytte sejlbåde rundt i hele Europa og nord Afrika, så det hele endte i endnu en grillaften, dog noget mere afdæmpet, hvor fætteren fortalte om alle sine oplevelser på verdenshavene, ingen tvivl om at han havde oplevet noget.

Den følgende dag fik vi gæster, familien var på vej hjem fra ferie i en lejlighed i Københavnstrup, og kom derfor lige forbi, det blev til en hyggelig eftermiddag med en gåtur op i byen, og eftermiddagskaffe ombord på skuden, inden de igen skulle videre hjem.

Vi endte som de foregående dage ved bordet på broen til fælles grill og hygge, som vanligt fik ungkarlen sin pose øl og de umage deres hvidvin, og vi drak kaffe og vand, og til midnat havde det været hyggeligt længe nok, vi skulle jo tidligt op den følgende dag og videre på rejsen.

Næste formiddag fik vi taget behørig afsked med nogle af de nye venner vi havde fået her, dog ikke med det umage par, de ville køre en eftermiddagstur nordpå til Kerteminde og tage endelig afsked med os der, det var nemlig planen vi ville mellemlande der for en enkelt dag inden turen gik mod Horsens.

Dette var en af de oplevelser på vandet vi meget nødig ville være foruden, oplevelser der en sjælden gang opstår, oplevelser der ville være helt umulige hvis man ikke selv er åben og opsøgende.

Vi var i Nyborg et par år senere, og mødte kun ungkarlen med bajerne, resten var skildte og forduftet fra havnen, og stedet var kedeligt som forudset i starten!

Henrik! Langelone III